Mange danskere – og udenlandske turister – bruger i stigende grad at overnatte på bed and breakfast, når turen går ud i det danske sommerland.
Efter en stagnering gennem flere år har denne overnatningsform fået en renæssance, hvilket er helt velfortjent.
Bed and breakfast kan tilbyde noget, andre overnatningsformer ikke formår. Hoteller findes mange steder, men ofte er kvaliteten svingende – og priserne er oftest meget høje. Sandsynligheden for at finde et hotel med ledige værelser – specielt i højsæsonen – er også ringe.
Campingpladser er heller ikke altid en optimal løsning. Om sommeren er de som regel meget overfyldte – og som heraf er der også meget larm. Overnatning på en campingplads giver kun mening, hvis man medbringer telt eller campingvogn – med mindre der er mulighed for at leje en campinghytte – og så ender det som regel også i den dyre ende.
Bed and breakfast kan tilbyde noget, som hverken hoteller eller campingpladser kan. Muligheden for at overnatte på bed and breakfast er utallige. Sådanne overnatningssteder findes over hele landet – og der findes muligheder både i byen og på landet.
De fleste bed and breakfast tilbyder fornuftige priser. Hvis man overvejer et vist antal overnatninger i løbet af ferieturen, kan prisen på den enkelte overnatning være udslagsgivende for, hvor det samlede feriebudget ender. Det er sjovere at bruge feriepengene på god mad og gode oplevelser for familien – end at skulle bruge alle pengene på overnatninger.
Her bør overnatning på bed and breakfast virkelig tages med i overvejelserne – og det gør rigtig mange i dag.
Bed and breakfast – fred, ro og personlighed
De fleste bed and breakfast ligger i forbindelse med private boliger. Det er typisk hos folk, der gerne åbner deres eget hjem for gæster og turister. Værelserne kan være indrettet på førstesalen af en villa, de kan ligge i en tilbygning til villaen eller måske er det store kælderværelser, der er indrettet til formålet.
Er det på landet kan det være en længe, der er ombygget til formålet, men fælles for dem alle er, at det sædvanligvis er lyse, pæne og rene værelser, der tilbydes.
Dette sammenholdt med gode toilet- og badeforhold fuldender den gode oplevelse.
En af de store oplevelser ved at overnatte på bed and breakfast er morgenmaden. Denne tilbydes typisk til en meget favorabel pris i forbindelse med en overnatning. Her oplever man ikke sjældent hjemmebagt brød, hjemmesyltet marmelade og andre lækkerier, som ”madmor” tryller frem fra køkkenet.
Bed and breakfast giver frihed. Frihed til at vælge. Nogle bed and breakfast er gennem tiden blevet meget populære – og dermed efterspurgte. Nogle endog så populære, at de samme folk booker overnatninger flere år i træk. Det kan selvfølgelig medføre, at der ikke er ledige pladser hele tiden, men generelt er det muligt at finde et sted i nærheden, hvor bed and breakfast kan tilbydes.
Er du typen, der helst vil have alt på det sikre, er der mulighed for at finde de bed and breakfast, du vil overnatte på – og reservere hjemmefra.
Er du den mere modige type kan det resultere i mange positive oplevelser, at finde næste overnatningssted via nettet og reservere fra dag til dag. Det kan bringe dig til steder, du normalt ikke ville have oplevet.
