Det var lidt af en overraskelse, da en af mine bekendte, Torben, fortalte om, hvordan han i sit arbejde som advokat altid sørgede for at optage samtalerne, når han gav rådgivning til sine klienter, som for langt størstedelens vedkommende er erhvervsvirksomheder, der har brug for juridisk rådgivning i en eller anden forbindelse.
Da jeg spurgte ham om, hvorfor han optog den type samtaler, fortalte han om en ubehagelig oplevelse for nogle år siden, da han kom under mistanke for at have medvirket til en række lovovertrædelser, som en af hans klienter havde begået. Han blev mistænkt for at have rådgivet vedkommende på en måde, der tilskyndede den pågældende til de lovovertrædelser, han senere blev dømt for. Og det var ikke rådgivning om de ganske almindelige online lån, man hører så meget om ellers – for eksempel de i øvrigt fremragende Smart Lån.
Derfor valgte advokatrådet at indlede en undersøgelse af Torben rolle i den sammenhæng, og han blev formelt sigtet for medvirken til blandt andet bedrageri. Det hele endte dog med, at alle sigtelser og mistanker mod Torben blev opgivet, for han havde rent faktisk ikke rådgivet sin klient på nogen forkert måde. Men fremover vil han kunne bevise det, fortalte han.
Torbens klient var helt sikkert den type menneske, der ser lidt stort på juraen, hvis man kan sikre sig lidt ekstra til sig selv. Vedkommende blev senere dømt for flere lovovertrædelser, blandt andet skyldnersvig, idet han havde misligholdt en lånoptagelse på en klart ulovlig måde.
I det handelsfirma, den pågældende havde drevet, var der helt generelt tale om, at klienten på alle måder søgte at fuppe sig til ekstra indtjening, og sådan noget som indbetaling af skat og moms var bestemt ikke noget, han gik op i. Så da sagen kom for retten, var det et ganske omfattende anklageskrift, han blev stillet overfor. En af de store poster var en tiltale for momssvig og skattesvig, idet han i en lang periode havde fusket med firmaets regnskaber og på den måde unddraget sig den lovpligtige indbetaling af moms.
Men udover de lovovertrædelser, han havde begået i forbindelse med driften af sit firma, havde han også helt privat levet på en måde, der ikke var i overensstemmelse med den danske lovgivning. For eksempel hørte han bestemt ikke til den gruppe borgere, der betaler skat med glæde, så han foretog sig en række krumspring for på papiret at bringe sin personlige indkomst ned, så han blev også i den sidste ende dømt for groft skattesvig.
Under efterforskningen af sagen foretog politiet ransagninger af både hans firmas lokaler og hans private hjem. Og under ransagningen af mandens villa, faldt man over en del bohave, som vakte mistanke, fordi manden ikke kunne fremvise kvitteringer for indkøbet af de dyre designermøbler og ditto lamper, ligesom et meget dyrt stereoanlæg fik politiet til at undersøge, om det måske kunne svare til et anlæg, der var blevet stjålet tidligere her i byen.
Og via serienummer kunne det fastslås, at det dyre stereoanlæg stammede fra et indbrudstyveri, og derfor blev manden også tiltalt og dømt for hæleri og – for at det ikke skal være løgn – blev han også anklaget for underslæb. Også de dyre møbler regnede politiet med stammede fra tyverier, men det kunne man dog ikke bevise, så de indgik ikke i dommen.