Da jeg for mange år siden blev uddannet som kemiker fra DTU, var hele min familie stolt. Mine forældre pressede mig til at gå videre og få en Ph.D. Det gjorde jeg. Indrømmet: Jeg gjorde det ikke helhjertet. Jeg gjorde det mest for at få fred for deres pres på mig. Jeg fik en god stilling på universitetet. Fik en akademisk karriere. Det var ikke dårligt. Men det var kedeligt.

Kun forskning

Jeg havde jo ikke noget som helst andet at koncentrere mig, om end min forskning, mine forelæsninger og lidt administration. På et tidspunkt – men jeg var optaget af et stort forskningsprojekt – opdagede jeg filosofien og psykologien. Jeg begyndte at læse alle de store værker: Jung, Freud, Kant, Heidegger, Kirkegaard. Det var spændende, og det var levende. For mig. Her stod jeg mellem forskellige kolber og substanser og læste filosofi, psykologi og forstod, at jeg var havnet på en helt forkert hylde. Derfor bad jeg om at få orlov fra mit job. Det er en mulighed, man har som akademisk ansat. Jeg fik orlov med fuld løn i et år.

Stresscoach uddannelse

Det år blev brugt til at læse mere psykologi og filosofi. Jeg læste og læste. Fandt ud af, at jeg hellere vil arbejde med mennesker og deres psyke, end jeg vil arbejde med kemi og forskellige relativitetsteorier. Så jeg sagde mit job op. Min kone var ikke glad. Men jeg kastede mig ud i en stresscoach uddannelse hos Life Consulting og fandt min hylde.

Jeg har arbejdet – med succes – med mange mennesker, der har været i meget vanskelige situationer. Jeg har hjulpet dem videre i deres liv. Jeg har hjulpet dem med at få et bedre liv. Og jeg kan lide det. Jeg har derfor sat mig et mål: Om 2 år skal jeg have en MA i psykologi. Det bliver en ekstra bonus på mit CV. Det ultimative mål, jeg har, er at blive klogere på, hvordan mennesker fungerer.