Jeg er lige trådt ind ad døren. Lidt træt. Har haft rigtigt meget at gøre på jobbet. Min kone overfalder mig med omfavnelser og kys. Dejligt. Sikke dog en god velkomst. Tager imod overfaldet med glæde. Jeg smider jakken. Tager skoene af. Går ind i køkkenet, hvor hun står og er ved at skrælle kartoflerne. ”Hvad sker der med dig i dag?”. Jeg spørger glad.

Til Paris

Hun fortæller mig, at hun har været inde på nettet, og har set, at vi snart kan komme ud og rejse igen. Hun har også været inde for at se på hoteller og flybilletter til Paris. ”Vi kan endelig komme på bryllupsrejse!” Lidt overrasket kigger jeg på hende. Et eller andet sted havde jeg håbet på, at vi ikke skal til Paris på bryllupsrejse. Jeg kan jo godt huske, hvordan min rejse til Paris var, dengang jeg mødte hende dernede. Forfærdelig.

Erstatning for forsinket fly

Der var flyforsinkelse – kan vi mon få erstatning?. Der var uvejr over lufthavnen i Paris, så vi måtte lande i Nantes, hvilket ikke var så godt for mit skema. Jeg havde jo et vigtigt møde den samme eftermiddag, som jeg skulle være landet i Paris. Og jeg er ikke så god til at tale fransk, så det her med at finde et lyntog til Paris var en stor udfordring.

Det var på den måde, jeg mødte hende. Hun stod lidt i den samme situation som jeg. Var med det samme fly til Paris – Nantes som jeg. Og skulle være i Paris samme aften. Hun er til gengæld ret dygtig til fransk. Hun hjalp mig med at finde en lyntogsbillet. Vi rejste sammen. Vi talte godt sammen og udvekslede telefonnumre.

Og nu skal vi så til Paris. Ikke noget med at lede efter billige flybilletter til Israel eller et eller andet eksotisk sted. Nej. Min kone har bestemt: Vi skal til Paris fordi det, har vi lovet hinanden.