Det er selvfølgelig ikke så hjem her i byen, jeg har været inde i, da jeg som ejendomsmægler hvert år besøger en hel del familier, der har ideer om at sætte deres hus eller lejlighed til salg. Og det er selvfølgelig ikke alle folks smag med hensyn til indretning og udsmykning af en bolig, jeg kan være enig i, men rekorden i hvad der efter min mening er dårlig smag, oplevede jeg for bare nogle få dage siden.

Jeg var ude for at vurdere et hus, som ejerne skal have solgt, fordi de skal flytte til Sjælland, hvor manden har fået et nyt job. Lige efter at jeg var kommet ind i huset, fik jeg et ualmindeligt dårligt indtryk, for alle vægge i både entreen, stuen og værelser var udsmykket med forskellige vægdekorationer, som i mine øjne ikke bare var hæslige, men som også fik det til at flimre for øjnene.

Bortset fra, at den overdrevne udsmykning ikke lige var min smag, blev jeg også på det professionelle plan temmelig bekymret, for dekorationerne var malet direkte på de hvide vægge, og det kan være meget svært at få solgt et hus med så speciel en udsmykning.

Jeg nævnte på den mest diplomatiske facon, jeg kunne, at det måske ville blive nødvendigt at male de mange dekorationer over, for det kunne godt påvirke en potentiel køber i negativ retning, hvis vedkommende ikke har helt samme smag.

Det bliver slet ikke noget problem, for vi har da selv talt om, at vi skal fjerne dekorationerne, inden vi skal til at vise huset frem, sagde manden roligt. Og han fortalte så, at de mange udsmykninger slet ikke var malet på væggene, men at der var tale om såkaldte wallstickers, der er klæbet på væggene.

For at vise mig, hvor smal en sag, det var, gik han hen og løsnede et hjørne på en af disse wallstickers og rev den så bort fra væggen i et snuptag. Jeg kunne konstatere, at der ikke på nogen måde var spor efter det klister, der holdt dekorationen på væggen, så det ville være helt usynligt, når de mange stickers var fjernet.

Men så opstod en ny betænkelighed hos mig, for det betød måske, at familien slet ikke havde billeder eller malerier til at hænge på væggene, og så kan det godt komme til at se alt for bart ud, hvis der ikke er nogen form for pynt til at skabe lidt hygge.

Men husejeren fortalte mig, at de faktisk havde masser af billeder – mest i form af indrammede plakater – som var gemt væk i et af husets værelser. Han betroede mig også, at han heller ikke selv var begejstret for den voldsomme udsmykning, men hans kone havde for nogen tid siden åbnet en net butik, der sælger den slags wallstickers, så hun havde sat et meget stort udvalg op i deres hjem, så hun kunne tage fotografier af de enkelte til at lægge på webshoppens hjemmeside.

Jeg følte mig nok lidt dum over, at jeg havde opfattet det som indbegrebet af smagløshed.