Normalt deltager jeg ikke i personalefester. Jeg bryder mig ikke om dem. Jeg bliver da også anset for at være asocial. De andre synes sikkert, at jeg er mærkelig. Men jeg har det bare sådan, at jeg synes, at folk bliver så idiotiske at se på, når de er til fest. Når alkoholen går ind, går hjernen ud! Mange personlighedstyper er bare ikke min kop te.
Firmaarrangement
Men i lørdags deltog jeg faktisk i det firmaarrangement, som vi var inviteret til. Og det var slet ikke så dumt som jeg forventede. Det startede nemlig med, at vi først skulle lave nogle teambuilding aktiviteter. Det var en udfordring. For os alle. Der var nemlig aktiviteter, der gik på, at vi skulle bruge vores fysiske styrke. Og der var aktiviteter, som krævede intellekt. Selv er jeg ikke fysisk stærk, men det viste sig, at jeg faktisk kan holde til meget mere, end jeg troede. Og jeg blev da også imponeret over at opleve, at nogle af de kollegaer, som jeg til daglig anser for at være lidt hjernedøde, slet ikke er det. Så jeg må gribe i egen barm og indrømme, at jeg i en del år har misforstået nogle af mine kollegaer. Jeg har været så forudindtaget i, hvad hver især kan – eller ikke kan – så mine reaktioner har været forudsigelige, og jeg har ikke åbnet for andre muligheder. Jeg må lære, at vi ikke alle sammen tænker på samme måde.
Fortryder lidt
Faktisk ærgrer det mig, at jeg har sagt nej tak til de personalefester, der har været, afholdt de sidste par år. Jeg har jo fundet ud af, at jeg har nogle supersøde og superdygtige kollegaer. Ok, jeg håber da også, at de har fundet ud af, at jeg ikke er den gamle og sure kælling, som jeg altid viser mig frem som. Jeg har faktisk lært, at det er ok ikke at være den bedste til alt. Jeg har lært, at det er ok at sige fra, når der er noget man ikke kan klare alene. Jeg har lært, at det er helt ok at bede om hjælp. Det er noget af en omvæltning for mig. Men det er en god omvæltning. Og ja, essensen er jo, at jeg har indset, at man ikke kan være en ener hele tiden. Der er somme tider brug for, at man arbejder sammen, som et hold.
Det var faktisk godt!
Personalefesten, som blev afholdt, efter vi havde lavet de her teambuilding aktiviteter var rigtig hyggelig. Jeg talte med mange flere kollegaer end jeg normalt gør på en uge. Vi fik da også danset og drukket for meget vin. Men fordi vi kender hinanden bedre nu, og fordi vi godt ved, at der ikke er sket noget ondt, så var det ok at danse og drikke vin. Jeg morede mig. Havde det hyggeligt. Nød at være en del af et større hold. Og ja, jeg kunne da også godt lide at få at vide, at jeg god til at danse. Det bedste: Jeg har fundet nogle kollegaer, som jeg faktisk rigtigt godt kan lide. Det betyder, at jeg ikke altid føler, at jeg skal være parat til kamp.
