Når du er til bryllup, er et af de store øjeblikke bryllupskagen. Det øjeblik hvor gommen lægger sin hånd over brudens, og de sammen skærer kagen. Det er nogen steder blevet tradition, at den første bid bliver stoppet ind i munden på den anden, og man har kage i ansigtet. Det er sikkert en god ide at aftale disse spilleregler på forhånd, da din brud måske ikke har lyst til at få kage i ansigtet på grund af hendes makeup, men nogen synes, det er en sjov tradition, og det kan det også være. Husk i så fald at have servietter klar. Det er også tradition med bryllupskagen at gemme det øverste lag og fryse det ned og spise det på den første bryllupsdag.
Ved du I øvrigt, at det er vanvittig populært at blive gift I Danmark? Og at folk fra store dele af verden faktisk søger efter “Getting Married in Denmark”?
Du kender denne fra engelsk: “something old, something new, something borrowed, something blue” – oversat “noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt”. Det var tidligere ment til at give bruden held og lykke på hendes bryllupsdag men også ment til at give hende fertilitet og velstand. I dag er det et charmerende ritual, som du kan ind kooperere i din specielle dag på flere måder.
Noget gammelt kan du for eksempel bære et sjal til at holde dig varm, hvis det er et vinterbryllup. Det kan også være, at du har valgt at blive gift i din mors bryllupskjole. Der er mange muligheder.
Noget nyt er typisk en gave fra gommen eller en af brudens familiemedlemmer. Måske er det en ny halskæde, som matcher din brudekjole. En af de mere moderne ”nyt” er en tatovering i anledning af brylluppet.
Noget lånt er med til at symbolisere din familie og omgangskreds i det nye liv, du starter. Du kan låne hvad som helst, men det er specielt, hvis du for eksempel kan låne din bedstemors øreringe eller din mors hårklips. Men du kan også låne noget, bare fordi det er noget, du er vild med.
Noget blåt – her kan du for eksempel brodere noget ind i din kjoles skørt. Du kan også sætte et blåt bånd på din brudebuket. Det kan også være en brodering på dit lommetørklæde i blåt.
Når vi nu er ved brudebuketten, så er traditionen, at den skal købes af gommen og leveres til bruden. Han er den, der bestemmer, hvilke blomster der skal være i den. Han kan altid spørge brudens familie til råds, hvis han er i tvivl. At kaste brudebuketten er en tradition, der stammer fra England. Kvinderne prøvede dengang at rive stykker af brudens kjole for at få held og lykke. For at slippe væk fra dem, kastede bruden sin buket. I dag er buketten typisk kastet til single kvinder. Troen er, at den, der griber buketten, er den næste, der bliver gift. Sæt ikke din brudebuket i vand. Det skulle give et kort ægteskab. Nogle vælger at lægge brudebuketten på en slægtnings gravsted. Dette skulle give lykke til brudeparret.