Jeg er dansklærer på en folkeskole i København. Mine elever har været på et førstehjælpskursus, og efterfølgende har jeg bedt dem om at skrive en fristil om det. Mit eneste krav var, at fristilen skulle handle om deltagelsen i kurset.
”Åh, lille dukke Anne. Skal du have hjælp? Du ser også ud til at have brug for hjælp. Du er så hvid i hovedet og mangler jo både arme og ben”. Sådan begynder Mathilde sin fristil. Hun lægger stor vægt på alle de sjove situationer, som opstår, når man er på et førstehjælpskursus. Hun gør også grin med instruktøren, som er 62 år. Hun gør især grin med hans tøj og hans briller. Hun er dog ikke den eneste af eleverne, som har øje for alt det morsomme.
Anders, som er den kække dreng i klassen, får tydelig forklaret i sin fristil, at førstehjælpsdukkerne er kønnere end klassens piger. På førstehjælpskurset tog han også en ”selfie” med dukken, og billedet kan sikkert ses på samtlige sociale medier. På den anden side skriver han også, at han har lært meget på kurset. Han føler sig sikker på, at han kan hjælpe, hvis en fra hans familie pludselig falder om. I teksten gør han sågar nøje rede for, hvad han skal gøre, hvis det sker.
Laurits er en af de stille drenge i klassen. I sin fristil forklarer han, hvorfor det er vigtigt at kunne yde førstehjælp. Han har også forstået, at tiden ved mange slags ulykker er altafgørende. Han beskriver i detaljer, hvordan man hurtigt kan konstatere, om et menneske har fået hjertestop. Først undersøges bevidstheden, dernæst frie luftveje, kontrol at åndedræt og hjerte-lunge-redning. Han var også meget dygtig i førstehjælpsundervisningen. Han var dog ikke den, der havde flest spørgsmål. Det var Michael – klassens spørgejørgen.
Michael stillede måske 15-20 spørgsmål på de godt 4 timer, førstehjælpskurset varede. I sin fristil inddrager han dog ikke nogle af de svar, instruktøren gav. Han lægger derimod stor vægt på at beskrive, hvor hårdt det var. Han synes, at især hjertemassagen var udmattende, men også aflåst sideleje. Han synes, det er hårdt at give hjertemassage i længere tid, og at man skal trykke meget dybt. Aflåst sideleje synes han var hårdt, fordi ved træk i hofte og skulder havde han en tendens til at glide lidt hen af gulvet.
Sabrina er nok klassens dygtigste pige, hvad angår det faglige. I sin fristil skriver hun næsten intet om førstehjælpskurset men meget om førstehjælp. Hun bor i København, og inddrager byen i teksten. Hun beskriver, hvor der kan opstå ulykker, hvor folk kan falde om pga. sygdom og at det er vigtigt at kunne yde førstehjælp i hovedstaden. På et tidspunkt har hun set en mand falde om på hovedbanegården, og dette nævnes ligeledes i teksten.
Mine 22 elever skrev nogle gode fristile og var glade for at være på førstehjælpskursus. Jeg tror, det er rigtig godt, at børn lærer førstehjælp. Generelt stiller de ikke mange spørgsmål – de går bare i gang med at yde hjælpen.
