Det var en stormfuld søndag og den lille familie lå stadig og sov. Den første på gangen var familiens 9-årige søn. Det var som regel ham, der vågnede først i weekenden. Han elskede at stå op og tage sin dyne med ind i stuen. Denne søndag var ingen undtagelse. Det var hyggeligt og rart at synke ned i sofaen med fjernbetjeningen. Sønnen strakte sig et øjeblik og besluttede sig for at snuppe en skudfuld Cornflakes med ind i sofaen.
Morgenmaden skulle jo alt andet lige indenbords – så kunne det ligeså godt være nu, mens han stadig havde eneherredømme over fjernbetjeningen. Han havde allerede tænkt sig at snuppe et par afsnit af Adventure Time på Netflix, hvis ikke altså den gængse DR Ultra havde noget bedre at byde på. Skulle det gå hen og blive for kedeligt ville han fyre op for PS 3’eren og spille en omgang Minecraft.
Hele den digitale verden lå for hans fødder og så havde han tilmed cornflakes i skålen! Intet kunne gå galt nu. Det skulle da lige være, hvis den irriterende storesøster på 12 vågnede… Bedst som han atter var sunket ned i sofaen med sine cornflakes, smækkede døren til stuen op, og der stod den 12-årige storesøster. Med morgenhår og fodboldtrøje.
”Ååååh nej”, tænkte den 9-årige for sig selv, ”nu skal jeg garanteret dele Tv-tiden med hende – og så ender vi med at skulle se Violetta eller noget andet tøse-tv”. Til den 9-åriges store tilfredshed, så han, at den 12-årige havde sin iPad under armen. Han åndede lettet op; nu vidste han, at hun ville se Vines og være på Instragram. Morgenhyggen var reddet!
Mor og far sov stadig, så der var heller ingen, som ville kræve FIFA-tid på PS 3’eren. Den 9-årige trykkede på Tv på fjernbetjeningen – men, hvad var det? Skærmen var sort! Helt og aldeles sort! Og frem tonede – nok de værste ord i verden; Intet signal! Før den 9-årige nåede at reagere, udstødte den 12-årige et halvkvalt skrig. iPad’en havde heller ingen bredbåndsforbindelse… Ingen Vines, ingen Instragram.
Børnene så kort på hinanden og styrtede så ind i soveværelset til mor og far. Far fløj ud af sengen og ringede til kundeservice. Den var god nok – der var ingen bredbåndsforbindelse. Fiberbredbåndet var blevet gravet over, og ingen kunne sige noget om, hvornår signalet ville komme igen. Heldigvis havde familien WIFI – så helt internetløs blev søndagen ikke! Læs mere om bredbånd: Pengeguru.dk
