Altså hvis du tror det her med at være advokat, er det samme, som de viser i nogle serier, hvor advokaterne i København eller Odense render rundt på de bonede gulve i dyre jakkesæt og kører i dyre biler, så kan jeg godt fortælle dig, at du tager fuldkommen fejl. Advokater – hverken i København eller Odense går som regel rundt i sko, der koster 10.000 kroner per par. De går heller ikke til receptioner, hvor eliten boltrer sig, imens de laver små deals, der bliver til winwin situationer for alle.
De arbejder hårdt
Advokater i Odense og København arbejder hårdt. De cykler på kontoret, de går i jeans og tshirts, og tager kun jakkesættet på. Oftest tager de det kun på, når de skal i retten. Naturligvis findes der advokatkontorer, hvor der er en streng dresscode for, hvad de skal klædes, når de er på arbejde. Og det kan være jakkesæt, hvid skjorte og snørede herresko. Der vil være møder med klienter, hvor det forventes en bestemt fremtræden. Men hvis du spørger en almindelig advokat, som har job i en kommunal forvaltning, så vil du ofte høre, at der ikke er særlige krav til beklædningen. Selvfølgelig skal tøjet være rent og pænt. Men dertil, og ikke længere.
Speciale i arbejdsskader for eksempel
Så næste gang du går en tur, så kan det godt tænkes, at du møder en advokat i Silkeborg, som du slet ikke kan forestille dig, er advokat. Det kan være, at det er en arbejdsskade advokat som her, som er ansat i en interesseorganisation til at varetage alle de anmeldelser, der kommer ind angående medlemmers problemer med forsikrede medarbejdere, der er kommet til skade på deres job.
Måske er der tale om en advokat, som varetager dele af byggeindustriens interesser. Det kan være, at advokaten er ansat i organisationen til at finde løsninger på et evigt problem: Hvordan kan vi undgå, at vores ansatte laver sort arbejde og måske kommer til skade, og derfor anklager os for at have givet dem prajet om, at en kunde har brug for en særlig tjeneste, eller bare lidt hjælp?
Følsomme sager
Det er følsomme sager, som skal håndteres på en helt særlig måde. På den ene side vil arbejdsgiveren, som intet har med medarbejderens valg at gøre, ikke hænges ud i medierne. På den anden side vil han heller ikke have, at den ansatte, udnytter muligheden, han har for at tilegne sig materialer og råvarer, som måske er nødvendige.
Som regel vil en arbejdsgiver ikke sige nej, hvis du spørger ham, om du må tage et eller andet. Det bliver der ofte set igennem fingre med. Men gør du det til en systematisk handling, kan det begynde at se mistænkeligt ud. Derfor skal du ikke blive bange eller chokeret, hvis din arbejdsgiver siger nej en enkelt gang. Det handler om, at du og dine medarbejdere skal have et gensidigt tillidsforhold til hinanden. Og hvordan opnår du det? Oftest ved at være fuldkommen ærlig. På den vis kan tilliden bygges op, og brugen for en advokat formindskes, når der er tillid imellem modstridende parter.
